Ægtepagt

Hvorfor oprette en ægtepagt?

Når man bliver gift, får man automatisk delingsformue - også kaldet formuefællesskab. Delingsformue betyder, at alt hvad man medbringer i ægteskabet, og alt hvad man erhverver sig i løbet af ægteskabet, skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse eller død.

Ved at oprette en juridisk gyldig ægtepagt, kan begge parter i et ægteskab gå med ro i maven.
En ægtepagt skaber nemlig helt klare retningslinjer for, hvad der skal ske med ens formue, i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald.

Hvis situationen skulle opstå, og man skal separeres eller skilles, har I derfor på forhånd forebygget eventuelle uenigheder, der kan være forbundet med fordeling af formuen mellem jer, da det er noget I på forhånd har talt om sammen, og som står sort på hvidt, mens det er juridisk bindende.

Hos JURA NORD er vi specialiseret i familie - og arveretten.
Vi ser desværre alt for mange kedelige eksempler fra bl.a. vores klienter, hvor de desværre ofte kontakter os, når skaden er sket.


Hvis man som ægtefæller ikke har det juridiske på plads, kan det gå rigtig galt, og i mange tilfælde, blive en langtrukken proces (nogle gange op til flere år), som kan ende ud i, at blive en rigtig dyr og kedelig fornøjelse for begge parter i sidste ende.

Denne situation undgår man ved, at have taget sine forholdsregler i tide, blot ved at oprettet en juridisk gyldig ægtepagt

I Danmark har vi desværre den realitet, at vores skilsmisseprocent er rigtig høj. I 2017 lå skilsmisseprocenten på 46,75 %. Det er altså knap halvdelen af alle gifte par, der går fra hinanden igen på et tidspunkt, og bliver skilt. Her skal vigtigheden i, at få oprettet en ægtepagt for alvor gå op for alle, der skal indgå ægteskab eller lever i ægteskab.

Ægtepagt

Hvem opretter typisk en ægtepagt?

  • Ægtefæller med særbørn (børn fra tidligere forhold eller ægteskab).
  • Ægtefæller der medbringer hus eller anden ejendom i ægteskabet.
  • - Ægtefæller der medbringer eller har en større gæld i ægteskabet.
  • Ægtefæller der ønsker en lige deling af pensioner, hvis de skulle gå fra hinanden.
  • Ægtefæller med egen virksomhed.
  • Ægtefæller der forventer at modtage arv, som ikke ønsker at denne denne i tilfælde af skilsmisse.
  • Ægtefæller der ønsker klarhed og ro i maven om fordeling af formuen, hvis de skulle gå fra hinanden.

Hvilke former for særeje anvendes typisk i en ægtepagt?


Der findes flere former for særeje, som kan oprettes ved en ægtepagt, men de mest udbredte er dog fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.

Overordnet ved separation, skilsmisse og under ægteskabet, er resultatet af de to særejeformer i en ægtepagt den samme. Der vil hverken ved en ægtepagt om fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, ske deling af særejet ved separation eller skilsmisse. Det som ægtefællerne har medbragt i ægteskabet og optjent under ægteskabet af formue, skal derfor ikke deles med den respektive ægtefælle ved separation eller skilsmisse.

Ved død derimod, ser arvens fordeling forskellig ud afhængigt af, om der er valgt fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje i ægtepagten. Hvis man som ægtefæller ønsker at arve mest muligt efter hinanden, skal der oprettes en ægtepagt med kombinationssæreje.

Fuldstændigt særeje kan benyttes i de situationer, hvor en eller begge ægtefæller har børn fra tidligere forhold eller ægteskab, hvor der er et ønske om at sikre disse. Ved at oprette en ægtepagt om fuldstændigt særeje, har den efterladte ægtefælle ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, og særbørnene skal derfor have udbetalt deres del af arven med det samme (50 % af arven). Dette vil dog også betyde, at længstlevende ægtefælle ikke modtager lige så stor en andel af arven efter førsteafdøde, som hvis der havde været normalt delingsformue/formuefællesskab.

Kombinationssæreje anvendes typisk i de situationer, hvor ægtefællerne ikke ønsker dele formuen mellem sig ved separation eller skilsmisse, men samtidig ønsker at arve mest muligt efter hinanden, hvis de bliver sammen.

Ægtepagt med fuldstændigt særeje


Hvis begge ægtefællers formue i en ægtepagt er fuldstændigt særeje, vil den tilbagelevende ægtefælle modtage mindre i arv efter førsteafdøde ægtefælle, end hvis der havde været normal delingsformue/formuefællesskab.

Den af ægtefællerne der bliver længstlevende, vil ikke have mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvis der er oprettet ægtepagt om fuldstændigt særeje. Boet skal således skiftes med det samme efter den ægtefælle der går bort først.

Ved fuldstændigt særeje, er det kun afdødes formue, der skal fordeles mellem arvinger. Det vil sige, at længstlevende ægtefælles formue, bliver holdt helt udenfor bodelingen og indgår ikke i dødsboet.

Eksempel på bodeling af et bo med fuldstændigt særeje:
Mads og Mette er ægtefæller, og har sammen to børn. De har oprettet en ægtepagt med fuldstændigt særeje.

Mads' formue er på kr. 1.500.000

Mettes formue er på kr. 900.000.

Hvis Mads går bort først, vil arvens fordeling se således ud:

Fordi de har oprettet en ægtepagt med fuldstændigt særeje, holdes Mettes formue automatisk uden for dødsboet.

Mette har ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo efter Mads, fordi hans formue er fuldstændigt særeje.

Arven efter Mads skal fordeles således:
Mads' formue alene er på kr. 1.500.000:

  • 50 % af Mads’ formue tilfalder Mette, hun arver derfor kr. 750.000, og hendes samlede formue vil være kr. 750.000 + kr. 900.000. I alt kr. 1.650.000.
  • 50 % af Mads’ formue tilfalder Mads og Mettes børn til ligedeling de modtager således kr. 375.000 hver før boafgift.

Hvert barn modtager hver kr. 75.000 mere i arv, end hvis ægteparret havde haft almindelig delingsformue/formuefællesskab, og længstlevende havde valgt, at boet skulle skiftes.

Er det i stedet Mette, der går bort før Mads, vil børnene ende med at modtage mindre i arv, end hvis der havde været almindelig delingsformue.

Arven efter Mette, hvis det er hende der går bort først:
Mettes formue er på kr. 900.000:

  • 50 % af Mettes formue tilfalder Mads, han arver derfor kr. kr. 450.000, og hans samlede formue vil være kr. 1.950.000
  • 50 % af Mettes formue tilfalder Mads og Mettes børn. De modtager således kr. 225.000 hver før boafgift.

Hvert barn modtager kr. 75.000 mindre i arv, end hvis ægteparret havde haft almindelig delingsformue/formuefællesskab.

Ægtepagt med kombinationssæreje


Ved den typisk anvende form for kombinationssæreje, også kaldet ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, kombineres skilsmisse særeje og fuldstændigt særeje.

I tilfælde af separation eller skilsmisse, beholder hver ægtefæller sit særeje. Ved død derimod, bliver førstafdøde ægtefælles formue delingsformue, men den længstlevendes formue bliver fuldstændigt særeje, og indgår derfor heller ikke i fællesboet eller bobehandlingen.

Eksempel på bodeling af et bo med kombinationssæreje:


Mads og Mette har to børn. Mads har også en søn fra et tidligere forhold.

Mads formue er på kr. 1.500.000 og Mettes formue er på kr. 900.000.

Fordi Mads har et barn fra tidligere forhold, er Mette nødt til at skifte boet.


Mette beholder sin del af formuen på kr. 900.000 fordi de nu er blevet fuldstændigt særeje. Mads’ formue er derimod blevet til delingsformue.

Mette modtager først halvdelen af Mads’ formue som en andel af delingsformuen.


Herefter fordeles den resterende del af arven efter Mads på kr. 750.000 således:
  • 50 % af tilfalder Mette. Hun modtager derfor i alt kr. 750.000 + 375.000. I alt kr. 1.125.000.
  • 50 % tilfalder Mads livsarvinger. Det vil sige både Mads og Mettes to fællesbørn og Mads’ særbarn arver denne anden til lige deling. De modtager derfor hver kr. 125.000 før boafgift.

Havde der i ægteskabet været almindelig delingsformue, havde livsarvingerne i stedet modtaget kr. 200.000 hver før boafgift.

Er det i stedet Mette, der går bort før Mads, vil arven efter Mette fordeles på følgende måde, hvis Mads vælger boet skiftet:
Mads beholder sin del af formuen på kr. 1.500.000 fordi de nu er blevet fuldstændigt særeje. Majas formue er nu delingsformue.

Mads modtager først halvdelen af Mettes formue, sin en andel af delingsformuen.

Herefter fordeles den resterende del af arven efter Mette på kr. 450.000 således:

  • 50 % tilfalder Mads. Han modtager derfor i alt kr. 450.000 + 225.000. I alt kr. 675.000.
  • 50 % tilfalder Mads og Mettes to fælles børn til ligedeling. De modtager derfor hver kr. 112.500 før boafgift. Mads barn fra tidligere forhold arver ikke Mette.

Havde der i ægteskabet været almindelig delingsformue, havde livsarvingerne i stedet modtaget kr. 300.000 hver.

Opretter man som ægtefæller en ægtepagt med kombinationssæreje, kan man sikre hinanden mere i arv end med normal delingsformue. Ønsker ægtefællerne at sikre hinanden mest muligt ved død, kan man med fordel kombinere ægtepagten om kombinationssæreje med et gensidigt testamente.

Gratis rådgivningssamtale

Bliv kontaktet inden for 24 timer af en af vores specialiserede jurister, der står klar med juridisk rådgivning og vejledning til de spørgsmål du måtte have. Det er helt gratis og uforpligtende.
Du kan blandt andet få svar på:

  • Hvordan du med et testamente kan undgå arvestridigheder
  • Hvordan du får kontrol over fordelingen af din formue ved død
  • Hvordan du giver din samlever arveret
  • Hvordan en eventuel ægtefælle eller samlevende skal stilles ved din død
  • Hvordan du kan få indflydelse på, hvem der skal overtage forældremynigheden, hvis du går bort før børnene bliver myndige
  • Hvordan du kan anvende de særlige regler om nedsættelse af boafgiften
  • Hvordan du/I står stillet ved skilsmisse eller død
  • Hvordan du kan stille dine særbørn på lige fod med dine egne børn
...og meget mere, kontakt os og vi vil være behjælpelige med at opklare de spørgsmål du måtte have. Det er som sagt helt gratis og uforpligtende.
Gratis rådgivningssamtale