Hvorfor kan en ægtepagt være en god idé?

Et ægtepar kan have mange gode grunde til at oprette en ægtepagt, men de typiske årsager, vil blive beskrevet nedenfor.

Når man opretter en ægtepagt, er det typisk fordi ægtefællerne ønsker at have helt eller delvist særeje i sit ægteskab. Siden 1. januar 2007 har det imidlertid også været nødvendigt at oprette en ægtepagt, hvis man ønsker at dele rate- og kapitalpensioner ved en eventuel skilsmisse. Begrebet særeje kan både forekomme i et testamente og en ægtepagt, og betyder at sikrer den ønskede opdeling af formuen i "egen" familie i tilfælde af separation, skilsmisse eller dødsfald. Generelt findes der flere forskellige former for særeje.

Typiske årsager til at oprette en ægtepagt:

  • Der er større forskel på ægtefællernes formuer, og ægtefællerne ikke ønsker en lige deling ved eventuel separation eller skilsmisse.
  • En af ægtefællerne eller begge ægtefæller har børn fra tidligere forhold (også kaldet særbørn)
  • En af ægtefællerne har stor gæld
  • En af ægtefællerne eller begge ægtefæller har modtaget arv eller erstatningssum
  • Hvis ægtefællerne ønsker dele deres pensioner ved skilsmisse
  • En af ægtefæller eller begge driver selvstændig virksomhed eller projekt

Hvis der er større forskel på ægtefællernes formue:

Er der større forskel mellem ægtefællernes formue, kan der være et ønske fra ægtefællerne om, at det de hver især medbragte i ægteskabet også hver især kan tages ud af ægteskabet i tilfælde af separation eller skilsmisse. Har ægtefællerne ikke oprettet en ægtepagt, vil der eksistere det der kaldes delingsformue (tidligere formuefællesskab) og det betyder, at den fælles formue mellem ægtefællerne, skal deles ligeligt mellem ægtefællerne i tilfælde af separation eller skilsmisse. Hvis ægtefællerne ønsker at hele eller dele af formuen ikke skal deles med ægtefællen i tilfælde af separation eller skilsmisse, er det nødvendigt at oprette en ægtepagt.

Hvorfor har børn fra tidligere forhold betydning for vores formueforhold?

Det er ikke muligt for den længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo med særbørn, medmindre de giver samtykke til dette. Hvis særbørnene ikke giver samtykke, skal de således have deres arv udbetalt straks efter forælderens død. I kombination med et testamente kan ægtefællerne ved hjælp af en ægtepagt sikre den længstlevende ægtefælle i videst muligt omfang ved at bestemme, at der skal betales mindst muligt i arv til eventuelle særbørn. Særbørnene kan i stedet tilgodeses, når den længstlevende dør. Hvis ægtefællerne både har fælles - og særbørn vil arvefordelingen heller ikke være ligelig mellem børnenen. I sidstnævnte tilfælde, vil der være behov for et testamente, hvis ægtefællerne ønsker, at alle børnene skal arve på lige fod med hinanden.

Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os gratis og uforpligtende.

Gratis rådgivningssamtale

Bliv kontaktet inden for 24 timer af en af vores specialiserede jurister, der står klar med juridisk rådgivning og vejledning til de spørgsmål du måtte have. Det er helt gratis og uforpligtende.
Du kan blandt andet få svar på:

  • Hvordan du med et testamente kan undgå arvestridigheder
  • Hvordan du får kontrol over fordelingen af din formue ved død
  • Hvordan du giver din samlever arveret
  • Hvordan en eventuel ægtefælle eller samlevende skal stilles ved din død
  • Hvordan du kan få indflydelse på, hvem der skal overtage forældremynigheden, hvis du går bort før børnene bliver myndige
  • Hvordan du kan anvende de særlige regler om nedsættelse af boafgiften
  • Hvordan du/I står stillet ved skilsmisse eller død
  • Hvordan du kan stille dine særbørn på lige fod med dine egne børn
...og meget mere, kontakt os og vi vil være behjælpelige med at opklare de spørgsmål du måtte have. Det er som sagt helt gratis og uforpligtende.
Gratis rådgivningssamtale