Ny lovgivning har gjort det nemmere at være pårørende til demensramte

En demenslidelse er en form for sygdom i hjernen, som kommer til udtryk ved svækkelse af de mentale funktioner. Evnerne til at huske og bearbejde informationer bliver dårligere.


Et typisk eksempel kan være, at man har glemt man har sat kartofler over, og de brænder fast i gryden, el-regningen og huslejen pludselig ikke betales rettidigt, eller personen har svært ved at genkende sine nærmeste.
Man kan også have problemer med at genkende steder, så man ikke kan finde hjem, eller ved hvor man er. Humøret kan blive nedtrykt, eller adfærden kan ændre sig - og nogle kan se syner.
I Danmark lever mere end 8.000 mennesker med en demenssygdom.
De fleste er over 65 år, men 15.000 demensramte er under 65 år.
Antallet af demente over 60 år, forventes at stige til 120-146.000 i 2040.
Det er ikke kun et stort tal demente der er tale om i Danmark. Omkring 400.000 mennesker lever i dag som pårørende til en dement.
En demenslidelse kan i yderste konsekvens betyde, at man ikke længere er i stand til at varetage egne interesser og ønsker - både når det handler om økonomiske og personlige forhold. Det kan være rigtig svært for den demensramte, men også de pårørende.

Det er en særdeles alvorlig sygdom, og det kræver viden, indsigt og tålmodighed, at være pårørende til en dement.

Da rigtig mange vil være berørt af en demenssygdom som f.eks. Alzheimerssygdom på et eller andet tidspunkt i livet - enten som pårørende, eller man selv bliver ramt - er det godt at tale åbent og ærligt i sin familie, eller med nærtstående venner om, hvordan man ønsker, der skal tages hånd om en og ens interesser, såfremt man skulle blive ramt af en demenssygdom.

Den 12. maj 2016 vedtog Folketinget lov om fremtidsfuldmagter. Loven trådte i kraft den. 1. september 2017.

Denne lov har gjort det muligt, at styrke retten til selvbestemmelse i tilfælde af, at du skulle blive ramt af en alvorlig sygdom som en demenslidelse.

Loven om fremtidsfuldmagt er en mulighed for, at påvirke sit eget liv som man ønsker det, til trods for, at man senere i livet har udviklet en svær sygdom, med tab af mentale funktioner som f.eks. Alzheimers sygdom.

Eksempel:
Poul har fået diagnostiseret Alzheimers sygdom. Poul har ved sidste lægeundersøgelse fået udstedt et lægeligt kørselsforbud, da den sundhedsmæssige tilstand gør det uforsvarligt for Poul at køre bil.

Pouls samlever Lone forsøger at overtale Poul til ikke at fortsætte bilkørslen, men Poul har ingen sygdomsindsigt, og insisterer på at køre bil. Lone står i den ulykkelige situation at hun ikke kan forhindre Poul i at sætte sig ind i sin bil, da Lone ikke har bemyndigelsen til at sælge bilen.

Med en fremtidsfuldmagt kan Lone hjælpe sin samlever Poul med at sælge bilen og derved sikre at Poul ikke udsætter sig selv og andre for farer ved at bryde det lægelige kørselsforbud.

Fremtidsfuldmagten kan også give fuldmagt til personlige forhold, som at ansøge kommunen om hjælpeforanstaltninger.

Eksempel:
Poul er meget rastløs, da dememslidelse bevirker, at Pouls koncentration er svært nedsat, så Poul er ikke i stand til de daglige gøremål længere, som at læse avis tage bad, tage tøj på samt dyrke sine hoppies i hjemmet.
Det bevirker at Poul ofte forlader Lone og Pouls fælles hjem og vandre hvileløs rundt.
Lone er fortvivlet over, at se Poul så forpint, at hun ønsker at ansøge Kommunen om hjælp til at komme i dagcenter i dagtiden, således at Poul kan modtage omsorg og adspredelse i hverdagen i trygge rammer.

Loven om fremtidsfuldmagter gør det muligt, at man giver en kær ven, sin ægtefælle eller børn eller hvem man må ønske mulighed for at i fremtiden, at handle som man selv ville have gjort det, hvis man havde sine mentale funktioner intakte.


Der er gode grunde til, at bringe emnet på banen med de mennesker der står en nær, da det giver god anledning til at drøfte, hvilket liv man ønsker i fremtiden, til trods for man skulle blive en af dem, der rammes af f.eks. en demenssygdom.

Ved en fremtidsfuldmagt kan man tage stilling til, og selv beslutte og sikre, hvem der skal varetage ens økonomiske og personlige forhold.


Den fremtidsfuldmægtige har pligt til at anvende fuldmagten i fuldmagtsgiverens interesse og kan fx ikke beslutte at fuldmagtsgiveren skal flytte på plejehjem.

Kilder:
http://www.videnscenterfordemens.dk/
https://www.alzheimer.dk/
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/vejledning_til_borgerne_om_fremtidsfuldmagter.pdf

Bliv kontaktet - gratis og uforpligtende

Gratis rådgivningssamtale