Testamente til ægtefæller med børn

Ægtefæller med børn

Er du også en af de mange danskere, der tror ægtefæller arver alt efter hinanden? Så tager du desværre fejl, og det kan ende rigtig galt. Uanset om I har fælles børn eller børn fra tidligere forhold, vil den af jer der bliver længstlevende kun arve 50 % efter afdøde. Den anden halvdel, arver afdødes børn.

Det kan i værste tilfælde betyde, at den af jer der står tilbage skal gå fra hus og hjem, fordi han eller hun ikke længere kan blive siddende i huset, når børnene skal have udbetalt deres del af arven.

Dette scenarie kan undgås, hvis der oprettes et testamente. I et testamente har I muligheden for selv at vælge hvem der skal arve, hvor meget de skal arve og hvornår jeres arvinger skal modtage deres arv.


Med et testamente kan I også sikre, at arven forbliver deres, hvis de en dag skulle separeres eller skilles.

Helt konkret, kan man ved at oprette et testamente, fordele arven efter sig, præcis som man ønsker. Det kan være med til, at give de efterladte en vis ro, så de ikke skal forholde sig til diskussioner omkring arv, midt i en ellers svær tid.

Arvens fordeling uden et testamente


Hvis I er gift og har børn, vil udgangspunktet være, at den efterladte ægtefælle arver 50 % af arven efter førstafdøde, og afdødes børn arver 50 % til lige deling.

Arverækkefølgen er overordnet således:


1. Din ægtefælle og dine børn
2. Dine børnebørn
3. Dine forældre

Er der én eller flere arvinger i første række, arver de alt hvad du efterlader dig. Er der ingen arvinger i en række, arver personerne i den næste række alt hvad du efterlader dig.

I det tilfælde hvor du efterlader dig en ægtefælle, og ikke noget barn, men derimod børnebørn, træder disse i stedet for dit barn, og arver den andel der ellers ville være tilfaldet dit barn, ligeligt. Dette princip gælder hele vejen ned, og disse arvinger kaldes dine livsarvinger.

Tvangsarvinger

Ens ægtefælle og børn er tvangsarvinger. De har ret til en tvangsarv. Tvangsarven er den del af arven, der ikke kan ændres og den udgør i alt 25% af arven efter dig.

Børn fra tidligere forhold eller ægteskab

Hvis en af jer har børn fra tidligere forhold eller ægteskab, vil arvens fordeling efter førstafdøde bero på, hvem af jer der bliver førstafdøde.

Ønsker den af jer der bliver længstlevende, at sidde i uskiftet bo med særbørnene, kræver det samtidigt at særbørnene giver samtykke til dette.


For at der ikke opstår uenighed om dette efter ægtefællen er afgået ved døden, kan særbørnene give forhåndssamtykke til at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Dette kan du læse mere om her.

Hvorfor så et testamente?

Hvis i ikke aktivt forholder jer til hvad der skal ske med jeres arv, den dag i ikke længere er her, kan der opstå en række problemstillinger. Det er eksempelvis ikke altid lige fordelagtig at sidde i uskiftet bo, såfremt børnene overhovedet går med til dette i første omgang.

Den længstlevende vil være begrænset af nogle arveretlige regler, og derfor kan det være en god idé at oprette et testamente, hvor længstlevende i stedet arver mest muligt. Du kan læse mere om ulemperne ved at sidde i uskiftet bo længere nede på siden.

Med et testamente kan I testamentere mest muligt til hinanden, nærmere bestemt 87,5 % af alt hvad i efterlader jer. Ægtefæller kan altså få 37,5 %-point mere ud af arven ved at oprette et testamente.

Den resterende del af arven (12,5 %), der skal fordeles ligeligt mellem børnene, kan med fordel i et testamente gøres til børnenes særeje, så arven ikke skal deles med barnets ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Dette kan for nogen være en gave, da de så ikke er nødt til at have den svære samtale med deres ægtefælle omkring særeje og ægtepagter, den dag de gifter sig.

Båndlæggelse af arv til arvinger


Med et testamente, kan I også lave begrænsninger på arven, så jeres børn eksempelvis først får adgang til arven, når de fylder 25 år. På den måde kan I fastfryse arven til børnene, til de har nået en vis alder.

Der er dog mange mulige variationer af båndlæggelse, og et testamente kan skræddersyes så det passer på netop dine ønsker og behov.

Boafgift/arveafgift


Ved død betales der en boafgift til staten, inden der kan ske udbetaling til jeres arvinger.
Ægtefæller er dog undtaget af denne regel, og betaler ikke boafgift efter førsteafdøde ægtefælles død.

Nedenfor kan du se hvad boafgiften ligger på, afhængig af hvilken type arving man er i forhold til afdøde:
Ægtefæller = kr. 0 i boafgift.
Børn = kr. 0,- af de første kr. 289.000,- (2018), herefter 15 % af den resterende arv.
Forældre = kr. 0,- af de første kr. 289.000,- (2018), herefter 15 % af den resterende arv.
Andre arvinger = kr. 0,- af de første kr. 289.000,- (2018), herefter 36,25 %

OBS! Bundfradraget ved arven, der udgør kr. 289.000,- er en samlet sum. Derfor vil hver enkelt arvings arv anvende samme bundfradrag. Der er altså ikke tale om kr. 289.000,- pr. arving.

30 %-reglen


Hvis I ønsker at testamentere en andel af arven efter jer til en velgørende organisation, skal organisationen ikke betale boafgift, hvis de arver 30 % af arven eller derover.
Man kan støtte et godt formål samtidig med, at man sparer sine arvinger for boafgift ved at lade den velgørende organisation betale afgiften for sin arving.

Ulemper ved at sidde i uskiftet bo


Først en velkendt myte: Når man indgår ægteskab, så arver den længstlevende ægtefælle det hele, når den ene ægtefælle går bort. Der ingen negative konsekvenser er i, at sidde i uskiftet bo.
Fakta: hvis man ønsker at sikre hinanden som ægtefæller bedst muligt, skal man oprette et testamente.

Eksempel på ulempe ved uskiftet bo:
”Irene og Simon er gift og har fælles børn, de bor i eget hus og børnene er for længst flyttet hjemmefra og har stiftet familie, og Irene og Simon har flere børnebørn.

Familien trives, de har et godt sammenhold, og Irene og Simon tager sig tit af børnebørnene.


Simons helbred begynder en dag at blive dårligere, han taber sig uforklarligt, er meget træt, og efter Irenes gentagne opfordring, søger Simon læge. Det viser sig at Simon er uhelbredelig syg, og dør til familiens store sorg, et par måneder senere.
Irene fortsætter livet trods stor sorg, og sidder i uskiftet bo.

Efter flere år møder Irene en mand, som Irene bliver meget glad for, da han udfylder tomrummet i Irenes tilværelse. Irene blomstrer op, og får lyst til at rejse igen, gå i biografen og i teateret.
Irene og Simons fælles børn og svigerbørn, bryder sig ikke om Irenes nye mandlige bekendtskab, og slet ikke da han en dag flytter ind i huset. Børnene begynder at kommenterer, at de synes Irene bruger for mange penge, og de antyder, at Irene misbruger det at leve i uskiftet bo.


Børnene presser på, og giver Irene det ultimatum, at enten må hendes nye kæreste flytte ud af huset igen, eller også vil de tvinge Irene til at sælge huset, da de vil gøre krav på deres arv.”

Hvis man som Irene sidder i uskiftet bo, og arvingerne mener og kan dokumentere, at boet bliver misbrugt ved f.eks. dyre rejer mv., vil Irene være nødt til at skifte boet. Det samme gælder, hvis Irene en dag ønsker at gifte sig på ny, så vil hun være nødt til, at skifte boet først, da man ikke kan sidde i uskiftet bo, hvis man indgår ægteskab.

JURA NORD anbefaler, at man som ægtefæller sikrer hinanden, snakker sammen som ægtefæller og familie, så der hverken opstår skuffelser eller splid.

Ved at oprette et gensidigt testamente som ægtefæller, kan man få 37,5 % mere ud af arven.

Der findes forskellige behov og ønsker, afhængigt af ens konkrete situation. I næsten alle tilfælde, er det en fordel at oprette et testamente.

Gratis rådgivningssamtale

Bliv kontaktet inden for 24 timer af en af vores specialiserede jurister, der står klar med juridisk rådgivning og vejledning til de spørgsmål du måtte have. Det er helt gratis og uforpligtende.
Du kan blandt andet få svar på:

  • Hvordan du med et testamente kan undgå arvestridigheder
  • Hvordan du får kontrol over fordelingen af din formue ved død
  • Hvordan du giver din samlever arveret
  • Hvordan en eventuel ægtefælle eller samlevende skal stilles ved din død
  • Hvordan du kan få indflydelse på, hvem der skal overtage forældremynigheden, hvis du går bort før børnene bliver myndige
  • Hvordan du kan anvende de særlige regler om nedsættelse af boafgiften
  • Hvordan du/I står stillet ved skilsmisse eller død
  • Hvordan du kan stille dine særbørn på lige fod med dine egne børn
...og meget mere, kontakt os og vi vil være behjælpelige med at opklare de spørgsmål du måtte have. Det er som sagt helt gratis og uforpligtende.
Gratis rådgivningssamtale