Testamente

Hvad er et testamente?

Et testamente er et dokument, der bestemmer, hvordan arven skal fordeles ved din død. Hvis du ikke har oprettet et testamente, er det arvelovens regler der gælder. Det er ikke altid, at dine ønsker er i overensstemmelse med arveregler og det er her et testamente kommer ind i billeder. Med et testamente kan du nemlig langt hen ad vejen selv bestemme, hvordan arven efter dig skal fordeles. 

Et testamente kan oprettes på forskellige måder, men vores anbefaling er altid, at det oprettes som et notartestamente. Det vil sige at det underskrives foran en notar i Retten. Når vi anbefaler Notar-testamentet skyldes det, at det er den eneste måde hvorpå man kan sikre sig, at testamentet ikke vil blive tabt eller glemt. Når et testamente oprettes som et notartestamente, bliver det nemlig opbevaret i centralregistret for testamenter. Den dag man går bort, vil skifteretten derfor automatisk få besked om, at der eksisterer et testamente.

 Der kan ske meget på relativt kort tid og hos JuraNord oplever vi, at mange glemmer at opdatere deres eksisterende testamenter. Det er uheldigt, både fordi arvelovens regler har ændret sig og fordi ens egen situation kan have ændret sig. Derfor tilbyder vi altid gratis gennemgang af eksisterende testamente  hvert 5. år.

Hvorfor oprette et testamente?

Arvelovens automatiske regler svarer sjældent til den enkeltes behov og ønsker i forhold til hvem der skal arve. F.eks. vil du og din samlever ikke arve hinanden medmindre I er gift eller har oprettet et testamente. Og det er uanset, hvor længe, I har boet sammen. Selv hvis I er gift, kan det være en god idé med et testamente for at sikre den længstlevende af jer bedst muligt. 

Med et testamente bestemmer du altså selv, hvem der skal have del i din arv. Dette gælder uanset om du er gift, lever papirløst eller er enlig. Mange ved heller ikke, at børnene i sammenbragte familier ikke får lige del i arven efter længstlevende, hvilket kan være et rigtig stort problem, da det desværre ofte først bliver opdaget, når det er for sent.

Vi er specialiseret i udarbejdelse af testamenter og skifte af dødsboer, og vi har et stort kendskab til, hvordan man bedst muligt udarbejder et testamente, der er skræddersyet til dine specifikke behov og ønsker.

Vil du have indflydelse på fordelingen af din arv, er et testamente nødvendigt.

Testamente

For enlige, samlevende og ægtefæller
2995 inkl. moms (ekskl. afgift)*
  • Fast pris
  • Inkl. juridisk rådgivning
  • inkl. eventuelle rettelser til udkast

Strålende rådgivning om testamente mv.

Vi følte os i trygge og sikre hænder - og rigtigt godt vejledt - hos Rosa Thomsen, JuraNord, da vi skulle lave testamente, ægtepagt mv. Tak!

Michael

Vælg din civilstand og læs mere om arvereglerne med og uden testamente

Testamente

For enlige, samlevende og ægtefæller
2995 inkl. moms (ekskl. afgift)*
  • Fast pris
  • Inkl. juridisk rådgivning
  • inkl. eventuelle rettelser til udkast

Bliv kontaktet

    Hos JuraNord sidder vi klar til at hjælpe dig med dit testamente